BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du ønske om at bidrage til borgernes gode og selvstændige liv? Er du uddannet Social- og Sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper og dygtig til dit fag? Har du flair for at samarbejde på tværs af fagligheder til borgers bedste? Kunne du tænke dig at sætte din viden og kompetencer i spil på dejlige Østervrå Ældrecenter i tæt samspil med øvrige skønne kollegaer?
Så er du måske vores nye kollega.
Østervrå Ældrecenter har 31 permanente boliger og 1 midlertidig plads. Vi sætter en ære i at Østervrå Ældrecenter er et godt sted at bo, et godt sted at gæste og et godt sted at arbejde. Vi er optagede af, at borgerne har et godt liv med udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og behov. Ligeledes er vi optagede af at have et tæt samarbejde med pårørende. Her vil du også spille en vigtig rolle sammen med dine øvrige kollegaer.
Vi arbejder med et rehabiliterende og forbyggende sigte. Du kommer til at bidrage med din faglighed i opgaveløsningen til gavn for borgerne, herunder den individuelle og helhedsorienterede pleje og omsorg af borgerne. Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab, der holder fokus på kerneopgaven med samarbejdet i højsædet.
Hos os vil du møde
- Fagligt dygtige og engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde primært indenfor social- og sundhedsfagene.
- Et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor din faglighed kommer i spil.
- Et fokus på tværfagligt samarbejde og det gode arbejdsfællesskab.
- Et fokus på uddannelse af elever.
Ønsker til vores nye kollega
- Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper.
- Er ansvarsbevidst og handlekraftig med et godt overblik.
- Har flair for samarbejde og at spille andre gode.
- Er god til at se det der virker godt og gøre mere af det.
- Er i stand til at planlægge, koordinere og prioritere arbejdet med blik for den samlede opgaveløsning på Østervrå Ældrecenter.
- Er positiv og imødekommende og en god kollega, der bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø.
Stillingen er opslået på fuld tid. Vi vil dog kunne aftale et timeantal på ca. 32 timer og dermed skabe mulighed for primært dagvagter tilknyttet Ældrecenteret. Med en 37 timers ansættelse skal du forvente blandede vagter. Der vil være weekendarbejde hver 2. weekend med arbejde i lige weekender.
Du skal fremvise straffeattest ved ansættelsen. Løn efter gældende overenskomst.
Vil du videre mere, er du velkommen til at kontakte Leder Helle Yding Kooij på tlf. 61 24 69 73.
Ansøgningsfrist: den 1. september 2024.
Stillingen er ledig pr 1. oktober 2024 eller snarest derefter.
Er du klar på nye udfordringer og kunne du tænke dig at være en del af vores team, så glæder vi os til at læse din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Frederikshavn Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Frederikshavn Kommune, Vrængmosevej 2 A, 9750 Østervrå
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6099250