Vi søger en engageret klinikassistent til moderne tandlægepraksis i Østervrå

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi tilbyder:

  • En 35 timers stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • Fri hver anden fredag
  • Et godt samarbejde i et team, hor vi hjælper hinanden, bestående af 3 tandlæger (deltid), 1 tandplejer og 3 klinikassistenter
  • Fleksibilitet og imødekommenhed også mht. ferie og lign.
  • Grundig oplæring, i de opgaver, hvor du har brug for hjælp

Vi søger en kollega, der:

  • Er udadvendt og forstår at møde patienterne i øjenhøjde
  • Er mødestabil, arbejdsom og fleksibel
  • Er faglig dygtig, brænder for faget, og er nysgerrig og videbegærlig
  • Er serviceminded og bidrager til et stærkt og konstruktivt samarbejde
  • Er positiv, og har et godt humør og som kan tage et medansvar for sin egen og kollegaers trivsel

Dine opgaver er primært at arbejde firhændigt sammen med tandlægerne ved stolen, hvor du vil få al den hjælp, du behøver.  Du skal optage røntgen, OTP og arbejde i sterilisationen samt scanne og tage kliniske fotos. Det er et plus, hvis du også har kendskab til Dental Suite, da vores klinikassistenter fører journal i løbet af behandlingen.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til opgaver i receptionen, men det er ikke en betingelse (tage telefonen, booke aftaler, betale regninger osv.)

Vi går meget op i kvalitetssikring, så du skal have en god ordenssans. Opgaverne i henhold til NIR er fordelt imellem de tre klinikassistenter, som hver har deres ansvarsområde. 

Vi har en munter og uhøjtidelig tone på klinikken, så byd ind med den, du er.
Der er personalemøde en gang om måneden og medarbejderudviklingssamtale 1-2 gange om året.
Der vil naturligvis gå lidt tid inden du har lært os og kulturen på vores klinik at kende, men vi vil alle gøre vores bedste for at tage godt imod dig og hjælpe dig med ind i vores team.

Vores Tandlægeklinik ligger i det nye Sundhedshus i Østervrå, sammen med flere andre sundhedsfaglige klinikker i området og vi har lyse og dejlige lokaler.
Østervrå ligger (næsten) i centrum af det hele – med bare 20 kilometer til Sæby, Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev og kun 2 x 20 kilometer til Aalborg.

Send din ansøgning til kontakt@hvid-tand.dk. Du er også velkommen til at aflevere den personligt til os hos på adressen: Tandklinikken Østervrå APS, Hjørringvej 444A, 9750 Østervrå.

Vi vil løbende indkalde interesserede ansøgere til samtale.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Frederikshavn Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

TANDKLINIKKEN ØSTERVRÅ ApS, Hjørringvej, 9750 Østervrå

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5922918

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet