I flere måneder har Caroline Kammer Olesen arbejdet intensivt med emner som diabetes, psykisk sygdom, demens og samarbejde med pårørende for at dygtiggøre sig inden for social- og sundhedsassistentfaget.
Lørdag opnåede hun det flotte resultat og kan nu kalde sig Danmarksmester efter sin deltagelse i DM i Skills 2026. Mandag blev hun fejret ved en reception, hvor borgmester Jon Andersen deltog for at lykønske Caroline med præstationen.
DM i Skills 2026 fandt sted fra onsdag den 22. april til lørdag den 25. april og samlede knap 300 unge fra 48 fag. I alt har 13 unge fra Frederikshavn Kommune deltaget, og blandt vinderne er fem deltagere herfra.
Foto: SOSU Nord og Lasse Skov.