Frederikshavn havn får nye faciliteter med toiletbygning og ekstra parkering på Nordre Mole

Foto: Frederikshavn Kommune.
dato

Frederikshavn havn har fået både ny toiletbygning og ekstra parkering, så besøgende nu får forbedrede faciliteter på Nordre Mole.

Med en molestrækning på omkring to kilometer er Nordre Mole en af landets største havnemoler og bliver flittigt benyttet af særligt lystfiskere og lokale borgere, som nu kan se frem til forbedrede faciliteter.

Ved molehovedet er der nu opsat en toiletbygning, der også giver mulighed for, at lystfiskere kan rense fisk. Desuden står nye parkeringsmuligheder klar, så besøgende kan parkere tættere på molehovedet.

Borgmester Karsten Thomsen og Bjarne Wallentin, formand for Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn, var mandag den 22. december mødt op på Nordre Mole, da de nye faciliteter officielt stod klar.

Flere lokale borgere og lystfiskere deltog desuden i indvielsen på havnen.

https://frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder-og-arrangementer/nyheder/nyheder-og-pressemeddelelser/nye-toiletfaciliteter-og-parkeringsmuligheder-paa-nordre-mole

Kilde: Frederikshavn Kommune