Sara og Alexander skal til fest i Kongehuset: Kom og hør om deres oplevelser

Foto: Frederikshavn Kommune. Sara Nickelsen fra Strandby og Alexander Lindskov Mortensen fra Frederikshavn
dato

Sara Nickelsen fra Strandby og Alexander Lindskov Mortensen fra Frederikshavn er blevet udvalgt af Frederikshavn Kommune til at deltage i gallataffelet i forbindelse med Prins Christians 18-års fødselsdag.

De er to af de 196 unge fra landets kommuner, der er blevet inviteret til denne begivenhed. Efter gallatafflet vil de dele deres oplevelser på Frederikshavn Bibliotek den 24. oktober kl. 18.15 som en del af bibliotekets debatfestival i uge 43.

Borgmester Birgit S. Hansen vil byde velkommen, og en vært vil interviewe de to unge om deres oplevelser. Publikum vil også have mulighed for at stille spørgsmål og se deres gallatøj.

Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding.


https://www.frederikshavn.dk/om-kommunen/nyheder/nyheder-og-pressekontakt/nyheder-og-pressemeddelelser/sara-og-alexander-skal-til-fest-i-kongehuset-kom-og-hor-om-deres-oplevelser/
Kilde: Frederikshavn Kommune